UDSKIFTNING AF VINDUER OG DØRE – FÅ EN ENERGIRIGTIG LØSNING
Er der gået fugt og råd i dine vinduer og døre, og skal de udskiftes, eller kunne du tænke dig at få monteret energirigtige vinduer eller døre? Så er du kommet til det helt rigtige tømrerfirma. Hos Tømrermester Rasmus Kepp har vi blandt andet specialiseret os i montering af vinduer såvel som montering af døre.
Fra vores base i Svinninge kører vi for eksempel ud for at montere energirigtige vinduer og døre i Roskilde, Holbæk, Kalundborg og Frederikssund samt på hele det øvrige Sjælland. Vi hjælper dig også gerne med et nyt tag eller en tagrenovering!
HOLD VARMEN INDE OG FÅ ET BEDRE INDEKLIMA MED ENERGIRIGTIGE VINDUER
Desværre bliver en stor del af vores alles samlede energiforbrug brugt på at sende varmen direkte ud ad dårligt isolerede og utætte vinduer. Dette er ikke blot skidt for din varmeregning og pengepung, det skader også miljøet i det lange løb.
Vi har mange års erfaring med at udskifte gamle og utætte vinduer til fordel for nye energirigtige vinduer. At skifte til energivinduer er en beslutning, alle kunder er glade for, at de har taget.
Både fordi nye vinduer ser så meget bedre ud, uanset hvilken stand en bolig i øvrigt er i, men også fordi det kan mærkes på både varmeregning og indeklima med det samme. Et dårligt indeklima øger risikoen for problemer med luftveje, allergi og astma på grund af træk, fugt og kondens.
HVAD KAN ENERGIVINDUER OG -DØRE?
Energivinduer er vinduer med energiruder. En energirude har en speciel usynlig belægning på indersiden af det ene glas.
Denne belægning sørger for, at solens energi (varme) bliver inde i boligen. Dermed får man et plus på varmeregnskabet. Med andre ord: Jo bedre energivinduer, jo mindre varmetab, og dermed sparer du på varmeregningen.
Efter de gældende lovkrav skal du nu skifte til energivinduer med energimærke A, hvis du står over for en ny montering af vinduer i boligen. Den eneste undtagelse er, hvis boligen er fredet.
GIV DIN BOLIG ET LØFT MED UDSKIFTNING AF VINDUER OG DØRE
Uanset hvilken type bolig, hvilken byggestil og hvilken alder din bolig har, kan udskiftning af vinduer og døre give enhver bolig et løft.
Man siger, at vinduerne er ”husets øjne”, og den stand dine vinduer er i giver et tydeligt visuelt indtryk af, hvilken stand huset er i. Med ny montering af døre og vinduer kan du med andre ord give din bolig et stort værdimæssigt løft.

Vi leverer og monterer alle typer døre og vinduer, uanset om du ønsker småsprossede vinduer eller store glaspartier i træ eller træ-alu.
FORDELENE VED AT FÅ MONTERET NYE DØRE OG VINDUER
Med det genindførte håndværkerfradrag giver SKAT mulighed for at trække arbejdslønnen til håndværksydelser med grønt sigte fra. Netop her er energivinduer et af de tiltag, der belønnes.
Alt i alt er der følgende fordele ved at skifte til energirigtige vinduer:
-
Du kan give boligens udseende et løft
-
Du kan få et bedre indeklima
-
Du kan få en lavere varmeregning
-
Du kan benytte dig af håndværkerfradraget.
HVAD KOSTER UDSKIFTNING AF VINDUER?
Vores priser på udskiftning af vinduer afhænger blandt andet af, hvor mange elementer der skal udskiftes. Vinduer og døre bliver altid produceret på mål til den enkelte opgave.
Vi kommer gerne forbi for at give dig et uforpligtende tilbud på montering af vinduer eller montering af døre – eller en kombination af begge dele.
Kontakt os enten på telefon 25 12 59 17 eller ved at skrive til vores e-mail rasmus@byggetid.dk. Tager vi ikke telefonen, når du ringer, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.